Glass-Steagall Act of 1933: Definition, Effekter og Ophævelse
Den amerikanske Glass-Steagall Act of 1933, også kendt som Glass-Steagall loven eller Glass-Steagall Banking Act, var et vigtigt lovmæssigt initiativ, der blev indført i kølvandet på den store depression. Loven havde til formål at regulere og reformere banksektoren samt at beskytte den amerikanske økonomi mod de farer, der var forbundet med for store banker og blandet bankvirksomhed.
Hvad er Glass-Steagall Act?
Glass-Steagall Act blev vedtaget som en reaktion på bankkrisen under den store depression, hvor mange banker gik konkurs og satte landets økonomi i fare. Loven blev opkaldt efter de to lovforslagsforfattere, Senator Carter Glass og Representerende Henry B. Steagall. Formålet med loven var at adskille kommerciel bankvirksomhed fra investeringsbankvirksomhed og på den måde forhindre potentielle konflikter og spekulationer, der kunne true bankernes finansielle stabilitet og dermed hele det økonomiske system.
En central del af Glass-Steagall Act var oprettelsen af Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC), som blev ansvarlig for at forsikre indskud i kommercielle banker. Dette skulle give forbrugerne tillid til banksystemet og minimere risikoen for bankruns. Loven forbød også kommercielle banker at engagere sig i investeringsaktiviteter og ejendomssalg.
Effekter af Glass-Steagall Act
Glass-Steagall Act havde en række positive effekter på banksektoren og den amerikanske økonomi som helhed. Loven skabte et stabilt banksystem ved at skille kommerciel banking fra risikable investeringsaktiviteter. Dette hjalp med at gøre bankerne mere pålidelige og sikre for almindelige indskudshavere.
Med FDICs oprettelse blev indskud forsikret op til en vis grænse, hvilket yderligere øgede tilliden til bankerne. Dette gjorde det muligt for folk at have tillid til bankerne og mindske frygten for at miste deres opsparinger.
Desuden skabte adskillelsen af kommerciel bankvirksomhed og investeringsbankvirksomhed en mere gennemsigtig og ansvarlig banksektor. Det var ikke længere tilladt for banker at engagere sig i risikable investeringer på bekostning af deres kunders indskud.
Ophævelse af Glass-Steagall Act
Trods de positive virkninger blev Glass-Steagall Act ophævet i 1999 under Clinton-administrationen. Ophævelsen af loven skete med underskrivelsen af Gramm-Leach-Bliley Act, også kendt som Financial Services Modernization Act of 1999. Denne lovgivning åbnede op for fusioner og konsolidering mellem kommercielle banker, investeringsbanker og forsikringsselskaber.
Ophævelsen af Glass-Steagall Act blev kritiseret af nogle eksperter og økonomer, der mente, at det fjernede vigtige reguleringsmekanismer og banede vejen for risikabel adfærd og spekulation i banksektoren. Nogle kritikere mener også, at ophævelsen bidrog til finanskrisen i 2008.
Uanset meningerne om ophævelsen af Glass-Steagall Act, er loven stadig et vigtigt og indflydelsesrigt kapitel i økonomisk historie. Den tjente til at adressere de farer, der er forbundet med for store banker og blandede bankaktiviteter, og dens ophævelse har sat fokus på behovet for regulerende tiltag for at sikre en stabil og sund banksektor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Glass-Steagall-loven fra 1933, og hvad var dens formål?
Hvad var virkningerne af Glass-Steagall-loven?
Hvad betød det at ophæve Glass-Steagall-loven?
Hvorfor blev Glass-Steagall-loven ophævet?
Hvad var konsekvenserne af at ophæve Glass-Steagall-loven?
Hvad var den politiske baggrund for at ophæve Glass-Steagall-loven?
Hvordan påvirkede ophævelsen af Glass-Steagall-loven banksektoren?
Hvilke argumenter blev fremsat for at ophæve Glass-Steagall-loven?
Hvad var det politiske klima omkring Glass-Steagall-loven før dens ophævelse?
Kan Glass-Steagall-loven genindføres?
Andre populære artikler: Over-the-Counter Derivater • Jean-Baptiste Say: Historien om økonomen • The 7 Bedste Økonomibøger for Unge i 2023 • De faktorer, der påvirker prisen på en option • How Uber Uses Your Ride Data • Gift Inter Vivos: Hvad det er, hvordan det virker, eksempel • Bracketed Buy Order: Betydning, Fordele, Faqs • Bond Quote: Definition, Hvordan man læser det for handel og eksempel • Weighted Average vs. FIFO vs. LIFO: Hvad er forskellen? • Target Firm: Hvad det betyder, hvordan det virker, taktik • CryptoRuble: Definition, Sådan fungerer det, Historie og Mål • Sådan bruger du options til at lave indtægtspåstande • Embossed Card: Definition, Historie og Funktionsmåde • Introduktion • PotCoin Digital Currency • Top 10 Lead-Generation Tips til Finansielle Rådgivere • Investopedias Oddest Business and Investing Terms • Bullionmarkedet: Oversigt, forskellige typer, FAQ • Green Levy Definition • Når det er tid til at gå på pension