Hvad er Smoot-Hawley tariffren? Historie, effekt og reaktion

Smoot-Hawley-toldloven, også kendt som Smoot-Hawley-tarifen, var en lov, der blev vedtaget af USAs Kongres i 1930. Loven blev opkaldt efter Senator Reed Smoot og Kongresmedlem Willis C. Hawley, der var hovedarkitekterne bag forslaget. Smoot-Hawley-tarifen blev vedtaget i et forsøg på at beskytte det amerikanske marked mod udenlandsk konkurrence og støtte den amerikanske økonomi under Den Store Depression.

Smoot-Hawley-tarifen blev indført som en vigtig del af den protektionistiske tid, hvor mange lande søgte at beskytte deres nationale økonomier ved at pålægge høje toldsatser på importerede varer. Loven medførte betydelige toldstigninger på mere end 20.000 importvarer og blev anset som en af ​​de mest omfattende og restriktive tarifflove i amerikansk historie.

Historie

Baggrunden for vedtagelsen af ​​Smoot-Hawley-tarifen var den økonomiske krise, som USA oplevede i begyndelsen af ​​1930erne. Mange lande, herunder USA, havde svært ved at håndtere krisen, og de søgte derfor at beskytte deres egne økonomier ved at pålægge højere toldsatser på importerede varer. Reed Smoot og Willis Hawley ønskede at støtte amerikanske virksomheder og arbejdstagere ved at gøre det sværere for udenlandske produkter at konkurrere på det amerikanske marked.

Smoot-Hawley-tarifen blev godkendt af Kongressen i 1930, og præsident Herbert Hoover underskrev loven samme år. Loven medførte en dramatisk stigning i importafgifterne på en bred vifte af produkter, herunder landbrugsvarer, industriprodukter og tekstiler. Målet var at beskytte amerikanske producenter og arbejdstagerne mod udenlandsk konkurrence ved at gøre importerede varer dyrere.

Effekt

Effekterne af Smoot-Hawley-toldloven var omfattende og negative. En af de mest mærkbare virkninger var den internationale handelskrig, der fulgte i kølvandet på lovens vedtagelse. Andre lande svarede på USAs høje toldsatser ved at pålægge deres egne høje tariffer på amerikanske varer. Denne eskalering af handelshindringer bidrog til yderligere økonomisk nedgang og forværrede den globale depression.

På hjemmefronten havde Smoot-Hawley-tarifen også negative konsekvenser. Mange amerikanske eksportvarer blev dyrere og mindre konkurrencedygtige på verdensmarkedet, hvilket resulterede i et fald i eksporten og tabet af arbejdspladser. Landbrugere og landmænd blev særligt berørt af Smoot-Hawley-tarifen, da den medførte et fald i eksporten af landbrugsprodukter og en stigning i landbrugspriserne.

Reaktion

Smoot-Hawley-tarifen blev mødt med massiv kritik både nationalt og internationalt. Mange økonomer og politikere mente, at loven var en fejltagelse og ville have en negativ effekt på den internationale handel. Andre lande svarede på USAs handelsrestriktioner ved at indføre deres egne tariffer, hvilket bidrog til en global økonomisk nedgang.

Den negative reaktion på Smoot-Hawley-tarifen førte til betydelige ændringer i USAs handelspolitik i løbet af 1930erne og 1940erne. Efter den Anden Verdenskrig arbejdede mange lande hen imod at etablere internationale handelsaftaler, der ville fremme frihandel og reducere handelshindringer.

Samlet set var Smoot-Hawley-toldloven et eksempel på en protektionistisk handelspolitik, der havde negative konsekvenser for både USA og den globale økonomi. Loven blev senere set som et symbol på de farer, der kan opstå ved at indføre restriktive handelsforanstaltninger i et forsøg på at beskytte nationale økonomier.

Andre populære artikler: Top Lockheed Martin aktionærer • How to Buy Fractional Shares on Webull • 3D Printning: Hvad det er, hvordan det virker, eksempler • Taguchi-metoden til kvalitetskontrol • Sådan fungerer kreditkortbetalinger • Sådan lærer du dit barn om investering • Silvergate Capital udskyder årsrapport i afventning af undersøgelse, aktiekursen falder med 45% • Farmer Mac – Federal Agricultural Mortgage Corp (FAMC) Forklaret • Skal Google betale udbytte? • Callable (eller Redeemable) Bond Typer, Eksempel, Fordele • Hertz tilbage på NASDAQ og registrerer nye aktier • AM Best: Definition, Historie og Hvordan Rating Systemet Fungerer • Shadow Inventory – En dybdegående undersøgelse af et skjult marked • Black-Scholes Model: Hvad det er, hvordan det virker, Optionsformlen • Chapter 10 Bankruptcy: Hvad det er, hvordan det fungerer • Hvad er LIFO-liquidation, hvordan fungerer det, eksempel • Endorser: Hvad de er, hvad de gør, bedste praksis • Hvad er en skrevet præmie i forsikringsbranchen? • Spread Betting Forklaret: Definition, Eksempel, Risikohåndtering • Overcontribution Definition