Permanent Income Hypotesen
Permanent Income Hypotesen (PIH) er en økonomisk teori, der beskriver hvordan individer foretager forbrugsbeslutninger over tid. Ifølge PIH antager individer, at deres forbrug i en given periode er baseret på deres permanente indkomst, og ikke på midlertidige ændringer i indkomsten.
Definition
PIH blev udviklet af økonomerne Milton Friedman og Franco Modigliani i midten af det 20. århundrede. Teorien hævder, at individers forbrugsmønstre er mere afhængige af deres forventede permanente indkomst end af deres aktuelle indkomst. Den permanente indkomst refererer til den indkomst, som individer forventer at modtage over en længere periode og anses derfor for mere stabil.
Ifølge PIH påvirker midlertidige ændringer i indkomsten ikke individets forbrugsmønstre i samme grad som permanente ændringer. For eksempel, hvis en person modtager en midlertidig bonus, vil de ikke nødvendigvis øge deres forbrug i samme omfang som en permanent lønstigning.
Hvordan Det Virker
PIH bygger på den antagelse, at individer ønsker at opretholde en vis grad af forbrugskonstans på lang sigt. De stræber efter at opretholde en levestandard, der svarer til deres permanente indkomst. Hvis deres forventede permanente indkomst stiger, vil de øge deres forbrug i overensstemmelse hermed. Hvis den permanente indkomst falder, vil de tilsvarende reducere deres forbrug.
Teorien tager også højde for muligheden for lån og opsparing. Individer kan låne midlertidigt for at opretholde deres ønskede forbrugsniveau, hvis deres indkomst midlertidigt falder. Hvis deres indkomst stiger midlertidigt, kan de vælge at spare pengene for at udjævne udsving i deres forbrug.
Påvirkning
PIH har betydelige implikationer for forståelsen af økonomisk adfærd og makroøkonomiske politikker. Hvis PIH er korrekt, betyder det, at skift i økonomien, der påvirker den permanente indkomst, har en større indvirkning på forbrugsmønstre end midlertidige ændringer.
Dette betyder også, at skattereformer eller ændringer i den offentlige støtte, der påvirker den permanente indkomst, vil have en større langsigtet indvirkning på den generelle økonomiske aktivitet og forbrugsmønster end midlertidige ændringer.
PIH kan også hjælpe med at forklare, hvorfor folk har en tendens til at tilpasse sig ændringer i indkomsten i stedet for at reagere akut på midlertidige ændringer. Det kan også forklare, hvorfor individets forbrugsmønstre kan være mere stabile end ændringer i indkomsten kan antyde.
Konklusion
Permanent Income Hypotesen er en teori om forbrugsadfærd, der hævder, at individers forbrugsmønster primært er baseret på deres forventede permanente indkomst. Teorien antager, at midlertidige ændringer i indkomsten har en mindre indvirkning på forbrugsmønstre end permanente ændringer.
PIH kan have betydelige implikationer for politikudviklere og økonomiske beslutningstagere. Ved at forstå denne hypoteses virkninger kan man udvikle mere effektiv politik, der sigter mod at stimulere økonomisk aktivitet og opretholde en stabil forbrugeradfærd.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Permanent Income Hypothesis?
Permanent Income Hypothesis, eller den permanente indkomstteori, er en økonomisk teori, der postulerer, at en persons forbrug ikke kun bestemmes af dennes aktuelle indkomst, men også af forventninger om fremtidig indkomst.
Hvordan virker Permanent Income Hypothesis?
Ifølge denne teori tilpasser en person sit forbrug på en sådan måde, at det svarer til gennemsnitsindkomsten over en længere periode, også kendt som personens permanente indkomst. Den permanente indkomst er baseret på personens forventninger til fremtidig indkomst og er mindre påvirket af midlertidige ændringer i indkomsten.
Hvad er forskellen mellem Permanent Income Hypothesis og den aktuelle indkomstteori?
Den aktuelle indkomstteori postulerer, at forbrug primært er baseret på den aktuelle indkomst. Den permanente indkomstteori går ud over dette og hævder, at forbrug også afhænger af forventninger om fremtidig indkomst.
Hvordan påvirker Permanent Income Hypothesis forbrugsadfærd?
Permanent Income Hypothesis antyder, at hvis en person oplever en midlertidig stigning i indkomsten, for eksempel på grund af en bonus eller lønstigning, vil personen ikke øge sit forbrug i samme proportioner. I stedet vil de sprede udgifterne over en længere periode for at tilpasse sig det forventede niveau af permanent indkomst.
Hvad er betydningen af Permanent Income Hypothesis for økonomien?
Permanent Income Hypothesis har betydning for økonomisk politik og prognoser. Hvis menneskers forbrug ikke kun er baseret på deres aktuelle indkomst, men også på forventninger om fremtidig indkomst, kan økonomiske indikatorer som BNP og beskæftigelse være påvirket af forventninger og tidshorisonter.
Hvilken rolle spiller Permanent Income Hypothesis for opsparing?
Permanent Income Hypothesis kan påvirke beslutningen om at spare eller bruge penge. Hvis mennesker har en høj forventning om fremtidig indkomst, kan de være mere tilbøjelige til at spare mere, mens en nedadgående forventning kan føre til mere forbrug.
Hvad er kritikken af Permanent Income Hypothesis?
Der er kritik af Permanent Income Hypothesis, især i forhold til at antage, at folk er rationelle og effektive i deres forbrugsbeslutninger. Nogle kritikere hævder, at mennesker ikke nødvendigvis altid tager højde for forventninger på en logisk måde.
Hvordan kan Permanent Income Hypothesis anvendes i praksis?
Permanent Income Hypothesis kan bruges som en vejledning i at forstå forbrugsmønstre og forklare, hvordan familiers adfærd ændres over tid. Det kan også hjælpe med at forudsige økonomiske ændringer og deres indvirkning på markedet.
Hvad er forskellen mellem Permanent Income Hypothesis og Livscyklus Hypotesen?
Livscyklus Hypotesen er en mere omfattende model, der bygger på Permanent Income Hypothesis. Livscyklus Hypotesen tager også højde for andre faktorer som levetid, fremtidige indkomstforventninger og intergenerationel formueoverførsel.
Hvordan blev Permanent Income Hypothesis udviklet?
Permanent Income Hypothesis blev først formuleret af økonomen Milton Friedman i 1957. Han foreslog, at forbrug ikke kun er baseret på aktuel indkomst, men også på forventninger om fremtidig indkomst. Teorien er blevet videreudviklet og udbygget af efterfølgende økonomer.