Underliggende aktiv (derivater)

Denne artikel vil dykke ned i konceptet om underliggende aktiv inden for derivathandel. Vi vil forklare, hvad et underliggende aktiv er, hvordan det fungerer, og give nogle eksempler for at illustrere dets anvendelse.

Hvad er et underliggende aktiv?

Et underliggende aktiv er en værdi, der danner grundlaget for en derivatkontrakt. I derivathandel er en derivatkontrakt en økonomisk aftale mellem to parter, der er baseret på den forventede fremtidige værdi af et underliggende aktiv. Underliggende aktiver kan være forskellige finansielle instrumenter som aktier, obligationer, råvarer eller valutaer.

Det er vigtigt at forstå, at derivatkontrakten ikke har en egen værdi i sig selv; dens værdi afhænger fuldstændigt af den underliggende aktivs værdi og udvikling. Derfor er det afgørende at have en klar forståelse af det underliggende aktivs karakteristika og risici, når man handler med derivater.

Hvordan virker det?

Når en derivatkontrakt indgås, vælger parterne et underliggende aktiv, en aftalt mængde eller værdi af dette aktiv, samt en fremtidig tidspunkt eller periode, hvor kontrakten udstedes og udløber. Prisen på derivatet og dets værdi vil så ændre sig i overensstemmelse med ændringerne i den underliggende aktivs pris eller værdi over tid.

For eksempel, hvis to parter indgår en derivatkontrakt baseret på en underliggende aktie, vil kontraktens værdi stige eller falde i takt med aktiens prisbevægelser. Hvis aktiens pris stiger i fremtiden, vil værdien af kontrakten også stige, og omvendt, hvis aktiens pris falder.

Eksempler på underliggende aktiver og derivater

Lad os se på nogle eksempler for at få en bedre forståelse af, hvordan underliggende aktiver og derivater fungerer sammen. Vi vil tage udgangspunkt i tre forskellige typer af underliggende aktiver: aktier, råvarer og valutaer.

Aktier

En meget almindelig type underliggende aktiv er aktier. Lad os sige, at en investor ønsker at beskytte sig mod et potentiel fald i værdien af sine aktier. Investor kan købe en put-option, der giver dem retten til at sælge aktierne til en fast pris inden for en bestemt tidsramme. Hvis aktiernes pris falder, stiger værdien af put-optionen, og investoren kan tjene penge på denne investering, der opvejer tabet på aktierne.

Råvarer

Et andet eksempel på et underliggende aktiv er råvarer som guld eller olie. En producent af olie kan være bekymret for, at olieprisen vil falde i fremtiden og dermed reducere deres overskud. For at beskytte sig kan de indgå en future-kontrakt, hvor de fastsætter en fremtidig pris for levering af olie. Hvis olieprisen faktisk falder, vil producenten stadig modtage den aftalte pris og minimere deres tab.

Valutaer

Endelig kan valutaer også være underliggende aktiver i derivathandel. Lad os sige, at en investor har en stor mængde af en bestemt valuta og er bekymret for, at valutaen vil falde i værdi. De kan indgå en valutaterminkontrakt for at sælge valutaen til en fast kurs på et senere tidspunkt. Hvis valutaen faktisk falder i værdi, vil investoren stadig kunne sælge til den aftalte kurs og minimere deres tab.

Afsluttende tanker

Det underliggende aktiv spiller en afgørende rolle i derivathandel. Det er vigtigt at forstå dets karakteristika og risici, når man handler med derivater. Gennem eksempler på aktier, råvarer og valutaer har vi set, hvordan underliggende aktiver bruges inden for derivathandel for at minimere risici eller maksimere potentielle gevinster. Forhåbentlig har denne artikel givet dig en dybdegående forståelse af, hvordan underliggende aktiver fungerer sammen med derivater.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en underliggende aktiv (derivater)?

En underliggende aktiv er et aktiv, der ligger til grund for en deriveret kontrakt, såsom futures, optioner eller swaps. Det kan være en aktie, obligation, råvare eller valuta.

Hvordan fungerer en deriveret kontrakt med en underliggende aktiv?

En deriveret kontrakt følger værdien af det underliggende aktiv. Prisen på kontrakten bestemmes af ændringerne i værdien af det underliggende aktiv over tid.

Hvad er formålet med at bruge en underliggende aktiv i derivater?

Brugen af en underliggende aktiv i derivater giver investorer mulighed for at indgå handler uden nødvendigvis at eje det underliggende aktiv. Det giver mulighed for afkast og risikostyring.

Hvilke typer underliggende aktiver kan der være i derivater?

Der kan være forskellige typer underliggende aktiver, såsom aktier, indekser, obligationer, råvarer, valutaer og renter.

Hvad er nogle eksempler på derivater med underliggende aktiver?

Nogle eksempler på derivater med underliggende aktiver inkluderer futures kontrakter, optioner, swaps, forwards og warrants.

Hvordan påvirker ændringer i værdien af et underliggende aktiv en deriveret kontrakt?

Ændringer i værdien af det underliggende aktiv vil medføre ændringer i værdien af den deriverede kontrakt. Prisen på kontrakten vil stige eller falde i overensstemmelse hermed.

Hvad er det primære formål med at bruge derivater med underliggende aktiver?

Det primære formål med at bruge derivater med underliggende aktiver er at muliggøre risikostyring og eventuelt spekulation ved at maksimere afkastpotentialet eller beskytte mod potentielle tab.

Hvad er nogle af de risici, der er forbundet med derivater med underliggende aktiver?

Derivater med underliggende aktiver kan føre til økonomiske tab, hvis der sker ugunstige bevægelser i værdien af det underliggende aktiv. Der kan også være likviditetsrisiko og modpartsrisiko at tage hensyn til.

Hvordan adskiller handel med derivater med underliggende aktiver sig fra handel med det underliggende aktiv direkte?

Handel med derivater med underliggende aktiver giver mulighed for større fleksibilitet, da der kan omsættes på grundlag af prisændringer uden faktisk at eje det underliggende aktiv. Der er også mindre kapitalbinding, da kun en mindre del af den samlede værdi er påkrævet som sikkerhed.

Hvordan vurderes den underliggende aktivs værdi for derivathandel?

Den underliggende aktivs værdi vurderes på flere måder afhængigt af aktivtypen. For eksempel kan det være baseret på markedspriser, indre værdi eller aktiekursbevægelser, afhængigt af driftsaktivitet og metode.

Andre populære artikler: How Does the New French Retirement Age Stack Up Globally? • 10 Indflydelsesrige kinesiske iværksættere • Single-step vs. Multiple-step Indkomstopgørelser • How Do You Use DCF for Real Estate Valuation? • Mutualisering af risiko – definition og betydning • Stabiliseringspolitik: Definition i økonomi og fremtid • Devaluation: Hvad det er og hvordan det virker • Zone of Resistance: Hvad det betyder, og hvordan det virker • Is captive insurance a legitimate tax shelter? • Stock Compensation: Definition, Hvordan det bruges og typisk tildeling • VA-fordele for ældre veteraner • Blanket Mortgage: Hvad er en blanket mortgage? Oversigt, Fordel og Ulemper • Hvordan den amerikanske skattelovgivning fungerer og dens sektioner • What Does Paying Yourself First Mean? How It Works and Goal • Hvad er inflation targeting, og hvordan fungerer det? • How Cash App tjener penge: En dybdegående analyse • How Alibaba tjener penge: kerne e-handel, cloud computing, forbrugertjenester • Sådan bruger du ejendom til at udsætte skattebetalinger • Pretax Earnings: Definition, Anvendelse, Beregning og Eksempel • Top Boeing Shareholders